Om mig:
Fra akut hjertesygeplejerske, HR medarbejder til selvstændig skyggevejleder og stresscoach. Læs mere om min rejse med faglig og personlig udvikling .
Det faglige:
Jeg er uddannet sygeplejerske og har 10 års erfaring med akut syge hjertepatienter på Rigshospitalet. I 2003 begyndte jeg at ændre min karrierevej. Jeg blev tilbudt en deltidsstilling som HR/løn og kontorassistent og arbejdede dels med dette og dels som sygeplejerske i en årrække. Arbejdet med løn og HR fandt jeg hurtigt spændende, og jeg har arbejdet med at dygtiggøre mig inden for dette felt siden. Jeg stoppede på Rigshospitalet i 2008, men bagagen fra sygeplejen har været brugt flittigt siden.
Jeg har arbejdet i en række forskellige mindre og mellemstore danske og internationale virksomheder, hvor HR blev mere og mere dominerende i det daglige arbejde. Jeg har især fundet tilfredsstillelse i den tætte relation med en sygdomsramt kollega, hvad enten det var stress eller andre personlige problemer.
“Det var de tætte mellemmenneskelige relationer, der gav mig energi i arbejdet”
“Det var de tætte mellemmenneskelige relationer, der gav mig energi i arbejdet”
I 2017 har jeg uddannet mig til certificeret Skyggevejleder v/ Psykolog Mette Holm og NLP Practitioner / NLP Business Practitioner v/ NLP Huset. Jeg er desuden certificeret MINDstrain coach, metoden hvor du efter kun 3-5 samtaler oplever en betydelig og vedvarende forbedring af dine stresssymptomer. Læs mere her.
“2017 var det vildeste år med fuld blus på min personlige udvikling.
Jeg havde ingen anelse om retningen men havde modet”
“2017 var det vildeste år med fuld blus på min personlige udvikling.
Jeg havde ingen anelse om retningen men havde modet”
Alt det andet:
Jeg er gift og mor til tre børn på 16, 13 og 6 år. Min søn på 13 er autist og det har fyldt rigtig meget i familien igennem de senere år. I efteråret 2016, besluttede jeg mig for at sige mit job op, tage en pause og få mere ro på hele familien. Vi kørte i højeste gear på alle niveauer og jeg bad om en tre måneders orlov til at tage mig af familien. Jeg var selv ramt af stress i 2008 siden og kunne mærke, hvor det bar hen ad på mig selv. Jeg fik heldigvis ikke orloven, tog konsekvensen af det og sagde mit job op uden at have noget andet på hånden.
“Jeg fik afslag på orlov fra jobbet – heldigvis for det. Det blev starten på et nyt kapitel”
“Jeg fik afslag på orlov fra jobbet – heldigvis for det. Det blev starten på et nyt kapitel”
Jeg faldt på samme tidspunkt over et hjemmetræningsprogram, som skulle kunne hjælpe på mit barns udvikling, og min mand og jeg besluttede, at jeg skulle hellige mig dette de næste måneder. Det var sindssygt hårdt. Det indebar 3-5 timers fysisk og mental træning for min søn dagligt samt en total kostomlægning. Det var mere end et fuldtidsjob, men det var det hele værd, da jeg stod et år senere og kiggede tilbage. Min søn har været igennem en kæmpe udvikling og jeg føler, vi har givet ham den bedste hjælp til at få et bedre udgangspunkt til resten af livet.
“Jeg har oparbejdet stor viden om og erfaring med glutenfri – og mælkefri kost”
“Jeg har oparbejdet stor viden om og erfaring med glutenfri – og mælkefri kost”
Mere balance tilbage i livet
For at det hele ikke skulle gå op i autisme og hjemmetræningsprogram, startede jeg på uddannelsen til Skyggevejleder. Jeg havde en forventning om, at det kunne hjælpe mig til at finde mere balance i mig selv igen. Det var en stor øjenåbner og life-changing for mig. Det har hjulpet mig til at få fokus på, hvad der er vigtigt for mig og hvad det egentlig er, jeg vil. Jeg vil have en god work-life balance og jeg vil arbejde med at hjælpe andre mennesker, der har det svært.
Det kan lade sig gøre at komme i balance igen, og jeg brænder for at hjælpe mennesker med at komme derhen. Jeg blev bidt af psykologien på Skyggevejlederuddannelsen og tog også en uddannelse indenfor NLP i 2017. Skyggearbejdet kombineret med NLP’en er en rigtig stærk kombination og to virkelig powerfulde værktøjer, der supplerer hinanden. Grundlaget er lagt for mit nye work-life.
“Mit personlige arbejde med skyggerne hjalp mig til at undgå at gå ned med stress igen”
“Mit personlige arbejde med skyggerne hjalp mig til at undgå at gå ned med stress igen”
Jeg ved meget om, hvad det vil sige at have et barn med et handicap og være presset af systemet (skole, kommune osv.) Jeg har rigtig meget viden omkring mælkefri, glutenfri og sukkerfri kost. Til at pakke det hele ind, har jeg uddannet mig til at blive en af de allerbedst kvalificerede inden for stressbehandling i Danmark. Forhåbentlig kan jeg derigennem hjælpe en masse til at komme i gang med den personlige udvikling og tage styringen i eget liv.