Foredrag – Et inspirerende oplæg i skyggernes tegn
Book mig til et oplæg, hvor du virkelig bliver klogere på dig selv og får sat gang i din personlige udvikling. Jeg fortæller om Jungs skyggebegreb som et stærkt psykologisk værktøj. Foredraget tager udgangspunkt i min egen rejse med skyggerne og den udvikling, det har sat i gang.
Du bliver klogere på, hvorfor:
- Du bøvler med veninden, ægtefællen, chefen, kollegaen, søsteren eller en helt anden
- Du havner i de samme konflikter igen og igen og ikke får sagt fra
- Du reagerer kraftigt i situationer eller på bestemte personer
- Du oplever den samme utilfredshed, selvom du har skiftet job flere gange
- Føler, du skjuler eller undertrykker sider af dig selv
- Gerne vil have mere ro og fred indeni
Udbytte, du får viden om hvordan:
- Arbejdet med skyggerne giver dig mere frihed, personlig integritet og energi
- Integration af dine skyggesider, giver dig bedre balance og mere ro i livet og hjælper dig til at undgå at blive syg af stress
- Hvordan du får mere mentalt overblik og overskud
Skyggerne handler om de sider af dig selv (egenskaber), som du gennem opvæksten og livet har lært at gemme væk og ubevidst skjule. Du besidder dem alligevel og så længe, du undertrykker dem, kan de gøre livet sværere for dig, fordi det koster meget energi at holde dem væk. Læs mere om skyggevejledning her.
Kender du til at møde bestemte personer, som har en evne til at bringe dit sind i kog og bare være irriterende? Eller det helt modsatte, at der er en du beundrer og bliver inspireret af, og du ville ønske, du kunne det samme? Du bliver meget klogere på, hvad sammenhængen er.
“Al forandring starter med dig”
“Al forandring starter med dig”
Vi kommer bl.a. til at tale om mørke og lyse skygger. Hvad vil du ikke være og hvad fascineres du af? Hvordan finder du skyggerne, arbejder med dem og integrerer dem? Foredraget er for dig, som ønsker, at der skal ske noget andet i dit liv, men mangler skubbet eller inspirationen til at komme videre. Location aftales ved bookning.
Helle Kosack:
“En varm anbefaling af Anette Grandjeans foredrag. Jeg har været til foredrag om emnet skygger hos hende.
Der var en del aha oplevelser den aften. Et foredrag jeg helt klart blev meget rigere af at være til, og som satte en del tanker i gang hos mig.
Det er et spændende område, jeg vil arbejde videre med. Et område man ikke tænker så meget over i hverdagen, men noget man personligt hele tiden har med sig bl.a. i forhold til, hvorledes man følelsesmæssigt agerer i hverdagen overfor omgivelser, familie, venner og kollegaer.
Jeg synes personligt, at det var rigtigt godt, at Anette tog oplevelser med fra sit eget liv og hvordan hun bl.a. arbejder med skyggerne.
Det blev et mere personligt og spændende foredrag. Mange tak for den gode og lærerige oplevelse.”
Iris Bjorg Thorvaldsdottir:
“Professionalisme, nærhed og stor omsorg er noget, som karakteriserer Anette’s samtaler. Jeg har før søgt hjælp hos psykolog og terapeuter, men Anette har formået at få mig til at se en helt ny og uopdaget vinkel på mig selv og mine udfordringer.
Hun starter en tankeproces hos en, som fortsætter i dagene efter samtalen og gør, at man får tacklet personlige problematiske situationer på en ny måde. Hos Anette har jeg lært mere om, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Jeg har opnået større forståelse for, hvordan oplevelser fra min barndom kan forklare bestemte holdninger og udfordringer, jeg har haft i gennem livet.
Samtalerne har hjulpet mig til at vende mit problematiske reaktionsmønster i en sundere retning.”
Betina Winkler Kevings
”Får hjælp vedr. mine skygger af Anette, som ved første besøg gik i dybden med, hvad jeg havde med i min bagage og hvad jeg godt kunne tænke mig at ændre på hos mig selv.
Jeg er bl.a. ramt af sygdom med nervesmerter, stress, træthed osv. Det gør, at jeg har brug for hjælp fra min mand og at jeg skal lære at passe på min energi, så derfor var det de vigtigste ting at starte med.
Efter jeg har været på besøg hos Anette, arbejder jeg med vejrtrækningsøvelser og meditationer, som Anette gav mig. Derudover satte Anette mig i gang med at arbejde med et energiregnskab, Det hjælper mig med at se, hvad jeg egentlig bruger min energi på.
Vi har også arbejdet med tydelig kommunikation i parforholdet og det kan jeg også bruge overfor andre omkring mig. Det er en helt anden måde at kommunikere på, og jeg får en gladere og mere hjælpsom mand, som hjælper uden jeg behøver at sige noget, fordi jeg ikke vrisser. Så kan varmt anbefale at lære om tydelig kommunikation.
Vi fandt sammen frem til skygger omkring ensomhed og vrede. Det arbejder jeg stadig på at integrere.”