Hvad er NLP
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Tilsammen siger de tre begreber en masse om, hvordan den menneskelige krop fungerer.
- Neuro omhandler sindet, og hvordan vi tænker. Hvad gør vi med de input, vi modtager.
- Lingvistisk handler om, hvordan vi bruger sproget både verbalt og non-verbalt, og hvordan det påvirker os.
- Programmering er, hvordan vi styrer vores handlinger og gennem teknikker kan ændre vores handlemønstre til at opnå en ønsket forandring.
NLP bygger på en række forudsætninger. Det er f.eks.:
- Du oplever ikke verden men en model af verden
- Det er mig, som styrer mit sind og dermed mine resultater
- Jeg har alle de ressourcer, jeg behøver for at nå mit mål
- Respekt for andres model af verden
- Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons, du får
Der er mange flere men disse er værd at fremhæve.
“Det er vildt, hvad en enkelt øvelse baseret på NLP kan gøre”
“Det er vildt, hvad en enkelt øvelse baseret på NLP kan gøre”
NLP skaber selvudvikling og forandring
Jeg bruger NLP’en som en række praktiske værktøjer til at hjælpe dig med at arbejde på at blive hele dig. Den du virkelig ønsker at være og kan blive, hvis du er villig og har modet. NLP giver dig mulighed for at forstå og udvide din måde at tænke på og dermed opleve verden på. Det giver dig mulighed for at blive opmærksom på dine og andres handlemønstre. Ved at blive bevidst om dette, kan du vælge at ændre og forbedre din kommunikation og dine relationer.
NLP og skyggevejledning
Skyggearbejdet er fantastisk til at finde de steder i livet, du gerne vil ændre noget ved og kigge på, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt. NLP’en hjælper bl.a. med konkrete øvelser til at opnå, de ønskede forandringer.
Historien bag NLP
NLP blev skabt i 1970’erne i USA af Richard Bandler, der var sprogforsker og John Grinder, der var psykologistuderende. De to startede et studie, hvor de samarbejdede med tre forskellige meget succesfulde terapeuter. NLP blev derfor grundlagt ved at studere mennesker, der var eksperter på forskellige områder indenfor terapi. Missionen var at skabe en række praktiske værktøjer, der kunne bruges til at hjælpe mennesker med at skabe forandring.